Produkter - Æblemost    
         
  Æblemost fra Frydenlund er fremstillet af den bedste kvalitet spiseæbler, der har modnet naturligt på træerne og efter plukning har lagret en tid. Der anvendes ikke nedfaldsæbler. Frydenlunds æblemost er altid utrolig velsmagende, - den er ufiltreret, hvilket gør den blød og blid at drikke. Æblemostens smag kan variere, da den afhænger af hvilke æblesorter der anvendes, æblernes modenhed og hvilken tid på året æblerne presses til most. Til 3/4 l most går der godt 1 kg. æbler.
Æblemosten sælges hele året fra selvbetjenings-boden!
 
 
 

Æblemosten fås i 25 cl. og 75 cl. glasflasker med skruelåg, i en 3 l.-pose m. tappehane og i en  5 l. "papmost" (bag-in-box).
Flaskerne sælges både enkeltvis og 6 stk. til rabatpris.

Mostflaskerne - både 25 cl. og 75 cl. - er ikke genbrugsflasker og der er ingen pant på dem, så derfor ønsker vi ikke flaskerne retur !!
Kom flaskerne i en container, så bliver glasset genbrugt.


Forskel på most og juice...

Æblemost er et enkelt produkt, forstået på den måde, at saften presses ud af æblerne, tappes på flasker og pasteuriseres . Tilsættes hverken sukker eller konserveringsmidler.
 
Æblejuice er et mere avanceret produkt. Først presses æblerne, evt. udskilles aromastofferne og saften indkoges til koncentrat, der ikke fylder ret meget - det er derfor billigt at fragte rundt i verden. En stor del 
af den æblejuice, der
drikkes i Danmark, fremstilles af koncentrat fra Kina. Koncentratet blandes siden op med vand og aromastofferne tilsættes igen.

 
               
 

Tilbage til produkter